Jeg har lige været på ferie. Og hvorfor så det? Fordi en Pleasure Goddess Leader ved, at hun har lige meget brug for “yin” og “yang” tid. Yin er nærmest forudsætningen for yang. Det er her hun genoplader batterierne og modtager Visioner, hun kan handle på, når hun går i Yang.
Men det kræver sin Pleasure Goddess Leader at blive i yin, selv når hun er på femstjernet hotel, som for nyligt – et sted, jeg iøvrigt varmt kan anbefale:
Deutsche Qualität, 4 timer fra København.
For børnene er stadig børnene. Manden er stadig Manden. Og jeg er stadig mig. Uanset hvor mange stjerner, jeg opsøger.
Jeg ved af erfaring, at hvis man venter på, at andre skal sørge for ens Nydelse, risikerer man at gro spindelvæv allevegne.
Derfor er jeg taknemmelig for Pleasure Goddess Leadership.
Ikke alene fordi jeg forærede mig selv nogle indlysende Nydelsesmomenter, som man nærmest skal være idiot for ikke at nyde! Tænk at man kan svømme rundt sådan her i februar måned på Sild:

Men der var også stunder undervejs, hvor jeg ikke blot kunne hengive mig til en Nydelse andre på forhånd havde tilrettelagt for mig, men hvor mit eget lederskab blev afgørende. Her er nogle eksempler.
Børnene drillede hinanden i buffet´en. Før PGL ville jeg have syntes det var pinligt og været tilbøjelig til at skrue bissen på. Nu tænkte jeg: hvad er det, jeg skal tage lederskab for her? At 1) lære dem gode manerer og 2) at bevare både min og deres nydelse, no matter what!
Manden, der ellers på alle mulige måder er femstjernet, kom indimellem til at tale med store bogstaver. Før PGL ville jeg have gjort ham forkert, og dermed overset at han kunne have ret i at det er en unødvendig gene for alle, at badetøjet bliver væk for 7. gang. Nu tænkte jeg: hvad er det, jeg bliver inspireret til at tage lederskab for her? Og så besluttede jeg, at jeg fra nu af vil være den, der indfører Ordnung muss sein, og iøvrigt selv tager det roligt no matter what.
Når Baby afbrød min skønhedssøvn flere gange om natten på 9. måned, blev jeg umiddelbart irritabel, men tænkte så: Det er indlysende at det, jeg skal tage lederskab for her at en gang for alle lære præmiebarnet at sove igennem, und schnell.
Min ferie var med andre ord ikke Automatisch 100% afslapning. Men med Pleasure Goddess Leadership blev den anledning til vækst.
Og en god påmindelse om, at både Yin-tid og Nydelse er en disciplin, intet mindre. Man kan vælge at anbringe sig i omgivelser, der fremmer nydelsen, og det kan jeg varmt anbefale, fordi man dermed investerer i sig selv.

Men i min erfaring, falmer den Ydre Nydelse hurtigt, hvis den Indre ikke er med,
Til gengæld er der dobbelt nydelse til dem, der tager Pleasure Goddess Leadership. Her får man både den ægte femstjernede Nydelse, der består i indre ro og kærlig accept. Men man får også den Nydelse, der er belønningen for at overvinde det lille selv og vælge at være Large, tage Ansvar, og Være den positive forskel: Power.
Dén nydelse kræver ikke en femstjernet ferie. Tværtimod: det er netop den, man kun får mulighed for at vælge, når omstændighederne ikke Automatisch serverer Nydelsen på et femstjernet sølvfad.
Go Pleasure Goddess!